text.skipToContent text.skipToNavigation

Bæredygtig drift og fabriksledelse

Bæredygtig drift og fabriksledelse går hånd i hånd

Hele Tibnor koncernen har fokus på bæredygtig drift. Som fabrikschef er dét, at evaluere på bæredygtighed, en fast bestanddel, når der måles på performance af den daglige drift, såvel som når der skal laves investeringsanalyser. Er det så blevet sværere at træffe de rette valg, kan man så spørge sig selv om? Svaret er nej i langt de fleste tilfælde.

Energiforbrug er lig med omkostninger, så i praksis er det en helt naturlig opgave, at sikre en dagligdag med mindst muligt energiforbrug. Selvfølgelig er der situationer, hvor der skal vælges mellem automatisering kontra bemanding, men når vi taler om at håndtere stål, er der i langt de fleste processer ikke valgmuligheder, da eksempelvis store og tunge emner kræver en truck eller en kran, og en operatør til styre samme.

Som fabrikschef er det derfor altid min fornemmeste rolle, at sikre at vi kun bruger den energi = de penge som er nødvendige for, at opgaven løses med respekt for arbejdssikkerheden omkring samme. Det eneste der for alvor har ændret sig i de sidste 10 år er valget af energikilder. Som mange andre vælger Tibnor at prioritere el frem for diesel, og den teknologiske udvikling har sikret at elektricitet er blevet et godt alternativ på flere og flere områder. 

Ny teknologi har givet mulighed for nye tiltag

Over en periode på bare 18 måneder, har det været muligt at identificere tre større besparelser på energisiden, hvor netop to af disse blandt andet skyldes at teknologien bare bliver bedre og bedre. Da 42.000 m2 indendørs lager fik LED lys første gang var det revolutionerende for energiforbruget på lageret i Taulov. I 2021 kan vi allerede sparre op til 25% energi på næste generations LED-belysning med indbygget intelligens. Af samme årsag udskifter Tibnor i efteråret 2021 belysningen.   

El-trucks er til mindre pakker og kan ikke benyttes til tunge løft 

Den opfattelse må vi lægge bag os. Mulighederne for el-trucks der løfter 6 og 8 tons i mange timer pr. dag, kan i dag købes til stort set samme pris som de mere konventionelle diesel og gas trucks. Af samme årsag går Tibnor og venter på, at den første store el-truck lander på adressen i løbet af efteråret 2021. Bliver resultaterne som lovet, har vi forpligtet os til at udfase alle vores nuværende trucks til fordel for el-trucks. 

Lagerkonsolidering er godt for pengepungen og godt for miljøet

Medio 2020 samlede vi vores to centrallagre til ét samlet lager på Prinsessens kvarter i Taulov. Ud over de driftsøkonomiske fordele herved, har det samtidigt givet et super stærkt fundament for transportoptimering. Da netop distributionen er den største Co2 synder i Tibnors forretning, har det været enormt positivt at konkludere, at antal km brugt i snit pr. distribueret ton igennem Danske Fragtmænd, er faldet til indeks 85 når tallene fra 2020 sammenlignes med tallene fra 2021. Netop valget af den åbne fragtløsning til det samlede volumen sikre samtidigt at tomkilometer er blevet en væsentlig mindre bekymring, da vores stål dermed sagtens kan køre side om side med andre materialetyper end stål og/eller materialer fra konkurrenter. 

Energiforbrugt pr. distribueret ton skal endnu længere ned

Den teknologiske udvikling vil fortsætte med nye bæredygtige tiltag til følge. Vores kunder udviser interesse for, at der på sigt tilbydes flere Co2 ”venlige” produkter, samtidigt med at de klart forventer, at Tibnor bidrage til at minimere Co2 forbruget.

Lad os gøre en forskel sammen

Vi er overbeviste om, at det er sammen, vi skaber en mere bæredygtig fremtid. Kontakt os, og lad os sammen gøre en indsats for at gøre det lidt bedre i fremtiden.

Kontakt os
Hurtig bestilling
Bearbejdningsmuligheder

Vælg overskæringstype

Pris for overskæring og overfladebehandling bliver tilføjet i varekurven.
Leveringsmuligheder
Valgt dato Mulighed for delvis levering


Log på

Jeg har glemt min adgangskode

Vi er glade for du ønsker at blive kunde hos Tibnor. For at kunne handle hos os, skal du ansøge om et kundenummer

Ansøg om kundekonto hos Tibnor

*Bemærk at Tibnor kun handler med virksomheder (B2B), og desværre ikke privatpersoner. Ansøgninger uden gyldigt CVR-nummer bliver derfor ikke behandlet.