The natural choice
Tibnor emission data model
Tibnor tilbyder CO2-aftrykket på materialer i vores lagersortiment. Tallet dækker over alle emissioner fra produktionen (A1-A3) og er baseret på vores indkøb fra det foregående fulde år.
Tibnors emissionsdatamodel indeholder informationer om produktets livscyklusstadier A1-A3. Dette er også kendt som en cradle-to-gate assessment, en model der vurderer et produkts miljømæssige fodaftryk fra udvinding af råmaterialer (cradle) indtil det forlader fabrikken (gate).
For det respektive produkt beregnes den vægtede gennemsnitlige emissionsintensitet (kg CO2e per kg stål) baseret på leverandørspecifikke emissioner og den relative andel af volumen pr. leverandør.
Beregningerne består af tre niveauer:
- Hvis der findes en EPD, bruges den samlede GWP (Global Warming Potential) værdi fra EPD'en.
- Hvis (1) ikke er relevant, bruges data om råsstålets emissioner på leverandørsiden fra databasen "CRU Emissions Analysis Tool" og suppleres med proxy-emissioner til valsning og yderligere bearbejdning.
- Hvis hverken (1) eller (2) er relevante, bruges globale gennemsnitlige emissioner af råstål og suppleres med gennemsnitlige emissioner til valsning og yderligere bearbejdning.
Nyudgivne EPD-værdier screenes løbende og opdateres i datamodellen.
Ændringer i leverandørers relative andel af volumener justeres årligt.
Tibnor anerkender ikke nogen form for CO2-kompensation i de rapporterede emissionsværdier.