text.skipToContent text.skipToNavigation

2020-03-04

Ovakos CO2-beregner hjælper kunderne med at tage klimaansvar

Bæredygtighed og klimaansvar ligger højt på listen over krav, når Tibnor vælger leverandører. En af virksomhedens vigtigste partnere, Ovako, lever uden tvivl op til disse krav. Med Ovakos nye kuldioxidberegner kan kunderne se klimaaftrykket for de produkter, de køber hos Ovako.

Bæredygtighed og klimapåvirkning har ligget højt på Ovakos dagsorden i mange årtier. I dag kan virksomheden stolt påvise, at deres produkter har et CO2-aftryk, der er hele 80 % lavere end det globale gennemsnit. 

– Det store arbejde med at reducere vores CO2-aftryk har givet gode resultater. Kunder, som i dag køber et ton stål af os, kan regne med, at de er med til at skåne verden for 2.000 kilo CO2 i forhold til, hvis de havde købt stålet fra en standardleverandør et andet sted i verden, siger Katarina Hundermark, der er ansvarlig for bæredygtighed og sikkerhed i Ovako Group.

Genbrug og fossilfrit

Ovako, som er en af Tibnors største og vigtigste stålleverandører, har haft succes med at reducere deres klimapåvirkning af tre forskellige årsager, forklarer Katarina Hundermark. Dels anvender Ovako i princippet kun genbrugsmaterialer i deres produktion, dels anvender de udelukkende fossilfri el, og derudover har de arbejdet hårdt med deres produktionsprocesser for at reducere klimapåvirkningen. 

– Vi har gjort mange forskellige tiltag i forsøget på at reducere vores klimapåvirkning, men et eksempel er, at vi konverterer vores varmebehandlingsovne til at køre på el i stedet for olie og gas," siger Katarina Hundermark og fortsætter:

– Vi arbejder hele tiden på at blive endnu bedre. Der kan altid gøres mere. Ud over at se på vores egen produktion deltager vi også i eksterne projekter, hvor vi for eksempel udvikler teknologiske løsninger til branchen, som kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen. 

CO2-beregner

En vigtig del af Ovakos ihærdige arbejde med bæredygtighed er den beregner, som virksomheden har udviklet for at hjælpe kunderne med at få det fulde overblik over, hvor meget kuldioxid Ovakos produkter udleder.

– Ved hjælp af beregneren, som vi kalder "Carbon footprint calculator", udregner vi, hvor meget kuldioxid vores produkter udleder "fra vugge til port”, dvs. fra indkøb af råvarer og energi frem til de nye stålprodukter forlader Ovako. 

For at få alle data med har Ovako foretaget livscyklusanalyser af deres tre stålprocesser, og sammen med det svenske forskningsinstitut RISE har de lavet klimadeklarationer for alle deres varmvalsede stænger. 

– Det er grundlaget for beregneren. Når vores kunder beder om at få de specifikke tal, går vi ind i systemet og udregner, hvilket aftryk deres produkt har sat," siger Katarina Hundermark. 

Hold styr på aftrykket
Med disse oplysninger kan Ovakos kunder beregne, hvor meget de selv påvirker klimaet. Når CO2-aftrykket fra Ovakos produkt lægges sammen med virksomhedens eget CO2-aftryk, kan de få resultatet af hele cyklussen. 

– Vi oplever, at vores kunder oftere og oftere efterspørger denne type information. De vil naturligvis også kunne vise deres kunder, at de køber ansvarligt ind. Derfor er vi meget glade for, at vi nu kan give dem tal for CO2-aftrykket på alle vores produkter," slutter Katarina Hundermark.

Kontakt os i dag

Hos Tibnor drives vi af at gøre en forskel for vores kunder. Sammen gør vi nemlig den nordiske industri stærkere. Hvad kan vi gøre for dig?

Kontakt os
Hurtig bestilling
Bearbejdningsmuligheder

Vælg overskæringstype

Pris for overskæring og overfladebehandling bliver tilføjet i varekurven.
Leveringsmuligheder
Valgt dato Mulighed for delvis levering


Log på

Jeg har glemt min adgangskode

Vi er glade for du ønsker at blive kunde hos Tibnor. For at kunne handle hos os, skal du ansøge om et kundenummer

Ansøg om kundekonto hos Tibnor

*Bemærk at Tibnor kun handler med virksomheder (B2B), og desværre ikke privatpersoner. Ansøgninger uden gyldigt CVR-nummer bliver derfor ikke behandlet.