text.skipToContent text.skipToNavigation

Skiftet til Galfan giver mange fordele for Pepab Produktionspartner  

Øget korrosionsmodstand, større formbarhed og bedre indkøbspris. Desuden smidigere lakering. Da Pepab Produktionspartner skiftede til Galfan, gav det mange fordele.   

Pladebearbejdningsvirksomheden Pepab Produktionspartner AB blev grundlagt i 1989° i Söderhamn og har lige siden fremstillet hundredtusindvis af produkter og komponenter i tyndplade til sine kunder, som findes inden for alt fra skov- og transportindustrien til ventilationsbranchen og produktion af badeværelsesprodukter. Stansning, laserskæring, bukning, svejsning og skærende bearbejdning er nogle af de tjenester, virksomheden tilbyder.  

- Vi fungerer både som underleverandør og som partner med fuldstændigt produktansvar. Vores kunder er meget forskellige, men alle har det til fælles, at de stiller høje krav til kvalitet og præcision, siger Thomas Johansson, som er indkøbs- og kundeansvarlig hos Pepab.  

Høje krav til kvalitet 

Kvalitetskravet gælder naturligvis også materialevalget. Pepab Produktionspartner har brugt aluzink og galvaniseret plade i mange år, men for et år siden udskiftede de disse to produkter med Galfan.  

- Vi fik af vores sælgere hos Tibnor anbefalet at prøve Galfan, da det kunne erstatte begge disse produkter. Der var mange fordele: Lagerbeholdningen blev mindre, når der kun er et produkt, og de større mængder gav en bedre indkøbspris. Desuden har Galfan højere korrosionsmodstand end galvaniseret plade. Så vi gav det et forsøg, siger Thomas Johansson.   

Det skulle de ikke komme til at fortryde. Det viste sig nemlig, at Galfan bød på endnu flere fordele.  

Flere fordele med Galfan 

- Nu hvor vi har brugt Galfan et stykke tid, kan vi også mærke forskel under produktionen på værkstedet. Galfan har større formbarhed og holder vinklerne meget bedre, når man bukker pladen. Den er med andre ord meget mere behagelig og enkel at bukke.  

Flere af de produkter, Pepab Produktionspartner fremstiller, overfladebehandles med lakfarve af en tredjepart. Også dette arbejde er blevet enklere, efter de gik over til Galfan.  

- Aluzink fungerer ikke, når man vil lakere pladerne, så vi har tidligere anvendt galvaniseret plade til de produkter, men nu kan vi bruge samme plademateriale, uanset om slutproduktet skal lakeres eller ej. Det er en stor fordel, siger Thomas Johansson og afslutter: 

- Vi er supertilfredse med overgangen til Galfan og ser mange fordele ved skiftet. Og vores kunder er helt enige!  

Kort og godt

Udfordring 

Pepab Produktionspartner anvendte tidligere to forskellige materialer i produktionen: aluzink og galvaniseret plade. Disse var dels svære at få fat på, og dels var der nogle udfordringer med formbarheden og lakeringen af materialerne.  

Løsning 

Pepab Produktionspartner skiftede til Galfan, som kan erstatte både aluzink og galvaniseret plade.  

Resultat 

Galfan har bedre korrosionsmodstand og formbarhed end aluzink og galvaniseret plade, og det giver bedre resultater ved lakering. Desuden har Pepab Produktionspartner fået reduceret omkostningerne, da indkøbsprisen bliver bedre, når der kan købes større mængder.

Kontakt os i dag

Hos Tibnor drives vi af at gøre en forskel for vores kunder. Sammen gør vi nemlig den nordiske industri stærkere. Hvad kan vi gøre for dig?

Kontakt os
Hurtig bestilling
Bearbejdningsmuligheder

Vælg overskæringstype

Pris for overskæring og overfladebehandling bliver tilføjet i varekurven.
Leveringsmuligheder
Valgt dato Mulighed for delvis levering


Log på

Jeg har glemt min adgangskode

Vi er glade for du ønsker at blive kunde hos Tibnor. For at kunne handle hos os, skal du ansøge om et kundenummer

Ansøg om kundekonto hos Tibnor

*Bemærk at Tibnor kun handler med virksomheder (B2B), og desværre ikke privatpersoner. Ansøgninger uden gyldigt CVR-nummer bliver derfor ikke behandlet.