The natural choice
Produktinformation
Austenitisk stål med betegnelsen 1.4404 indeholder cirka 2% molybdæn ud over krom og nikkel. Bortset fra tilstedeværelsen af molybdæn er forskellen fra 1.4301 og 1.4307, at nikkelindholdet er større. Denne type af rustfrit stål bliver ofte refereret til som syreresistens, hvilket til en vis grad er en misvisende benævnelse, da materialet kun er resistent mod svage syrer. 1.4404 har et lavt kulstofindhold, hvilket betyder, at det kan blive svejst uden risiko for forringelse af korrosionsresistansen i området af svejsningen. I forhold til styrke er 1.4404 mere eller mindre ækvivalent til de lavere legerede kvaliteter 1.4301/1.4307.
I relation til grundmaterialet, er hulprofiler i 1.4404 standardiseret i EN 10088 – 2 og 10088 – 4, mens tolerancer og egenskaber er specificeret i EN 10219 – 2. Tibnor lagerfører profiler med en bredde på 25-100 mm, en højde på 25-100 mm og en tykkelse på 2-5 mm. Udgangsmaterialet for produktion af hulprofiler er kold- eller varmvalsede coils (glødet og bejdset, overflade 1D eller 2B) som er spaltet, formet til et kvadrad- eller rektangulærformat og svejst på langs. Svejsemetoder varierer, eksempler er plasma/TIG, laser eller stuksvejsning. Som en endelig operation forbedres udseendet af det svejste område ved hjælp af slibning.
Tilstedeværelsen af molybdæn sammen med krom gør 1.4404 resistent mod korrosion i svage syrer og vand, der indeholder klorid så længe, at kloridkoncentrationen ikke er for høj. Et eksempel på et miljø hvor stålet er velfungerende, er i saltlastet kystatmosfære.
1.44.04 er karakteriseret ved en fremragende form- og svejsbarhed, og der forekommer sjældent problemer ved svejsning, bukning eller anden koldformning af hulprofiler. Omfattende test garanterer svejsekvalitet, dermed er risikoen for revner i nærheden af svejsningen i forbindelse med bukning eller koldformning minimal.
Hulprofiler i kvaliteten 1.4404 tilbydes i to overfladebehandlinger: ubehandlet med fjernet svejsesøm for at fjerne oxid, men svejsningen er stadig fuldkommen synlig eller med hele overfladen slebet (korn 220, Ra 1,0-1,4 µm). Tolerancer er specificeret detaljeret I EN 10219 – 2, men er for det meste ±0.6-1.0% for bredden (afhængigt af dimensionen) og ±10% eller ±0.5 mm for tykkelse. Rethed i form af pilhøjde er højest på 0,0015 gange længde.