The natural choice
Produktinformation
Overalt i verden er betegnelsen Hardox® synonym for slidbestandig plade. Nu fås Hardox også som rundstang med de samme attraktive egenskaber som plade. Hardox stænger er lagerført i varmvalset tilstand.
Den vigtigste egenskab ved Hardox er dens meget høje styrke og hårdhed. Typiske niveauer er 1350 MPa for trækstyrke og 400 HB for hårdhed. Effektiviteten ved bratkøling under hærdning er sådan, at materialet i stangens centrum har næsten den samme hårdhed som det, der er tæt på overfladen.
På trods af dets høje styrke er stålet relativt lavlegeret, hvilket betyder, at bearbejdelighed og svejsbarhed stadig er gunstig. Det høje hårdhedsniveau taget i betragtning, har Hardox endvidere en meget god slagstyrke.
Den høje styrke af Hardox kan bruges som god effekt til at øge en komponents træthedsmodstand. Alternativt kan vægten reduceres uden tab af ydeevne. Endvidere bidrager det høje niveau af renhed (fri for skadelige ikke-metalliske inkluderinger), afledt af en omhyggelig proceskontrol i stålfremstillingen, til favorable træthedsegenskaber.
Hardox reagerer godt på nitrerende overfladebehandling, hvilket giver et overfladelag med endnu højere hårdhed, lav friktion og en vis grad af modstand mod korrosion.